Hvis du er studerende, der drømmer om et job indenfor sundhedssektoren eller universitetsstuderende indenfor det sundhedsfaglige, så kan det være TryMedics er noget for dig. Det giver dig muligheden for at rejse, mens du får erfaring indenfor sundhedssektoren. Derudover vil du få mulighed for at afprøve dine grænser og se, om du kan holde til en sundhedsfaglig karriere.  

Hvad er TryMedics? 

TryMedics giver dig muligheden for at få et indblik ind i din drømmekarriere. Du kommer desuden på ophold i udlandet i op til 12 uger, hvor du bor sammen med andre som dig, der godt kunne tænke sig en fremtid i sundhedssektoren. Opholdet vil byde på praktik på hospitalet og undervisning, men derudover vil du også have masser af tid til ture og oplevelser.  

Hvilke retninger er der? 

Der er 5 retninger for præ-studerende. Det er læge, sygepleje, jordemoder, tandlæge og fysioterapi. På alle programmerne følger du en betroet medarbejder inden for retningen. Derudover vil du følge undervisning og behandling af forskellige sygdomme som f.eks. malaria, og du vil også kunne se bl.a. fødsler og operationer. Du vil umiddelbart forholde dig på hospitalet fra kl 7:30-12 hver dag.  

Hvor kan du komme hen? 

Der er to destinationer, du kan komme til. Det er Uganda og Zanzibar. I Uganda møder du et rigt dyreliv og flot natur. Du vil komme på praktik på et stort universitetshospital tæt på Lake Victoria. Du vil komme på safari og få muligheden for riverrafting, ride på hest, køre på ATV og en masse andet. Zanzibar byder på tropiske hvide sandstrande og snorkling og havsafari. Du kan også komme på krydderi-udflugt og delfinture. Hvis du vil afsted i længere end 4 uger, så kan du sagtens vælge f.eks. 4 uger på Zanzibar og 4 uger i Uganda.  

Om opholdet 

Så snart du tilmelder dig et ophold, vil du blive taget i hånden med en forberedelsesguide. Her vil du kunne læse om alt det, du skal ordne, inden du tager afsted, bl.a. vacciner. Derudover vil du blive en del af en facebook-gruppe med alle dem, du skal på ophold med. Når du kommer frem til din destination, vil du blive modtaget af TryMedics. Under hele opholdet vil en fra TryMedics være tilknyttet og sørge for, at alt forløber som det skal. Under opholdet vil du bo i TryMedics-huset sammen med de andre deltagere. Der er wifi i husene og store haver med rig mulighed for hygge og sjov. Inkluderet i et 4-ugers forløb er mad, bolig, hospitalspraktik, forberedelsesguide og aktiviteter. Flyrejsen er ikke inkluderet, og den skal du altså selv betale og arrangere – dette kan du evt. gøre sammen med andre deltagere på opholdet. Du skal også leje hospitalstøj, hvis du ikke selv har passende tøj. De to destinationer koster umiddelbart det samme, men der kan selvfølgelig være forskel på prisen på flybillet, prisniveauer på destinationerne, vacciner, visa osv.